Hvorfor bruger man brudeslør?


Fra frøken til fru

Traditionen med at bære brudeslør under vielsen stammer fra den tid, hvor kun ugifte piger havde løsthængende hår, mens gifte kvinder skulle tildække deres hår.Et brudeslør indikerede således overgangen fra frøken til fru og symboliserede, at kvinden var trådt ind i en ny æra. I dag anvendes brudeslør primært til kvinder, som bliver gift for første gang, og man har således bevaret en del af den oprindelige skik omkring brudeslør, nemlig at det symboliserer renhed og jomfruelighed.

Før skikken med brudeslør

Skikken med brudeslør kom til Danmark midt i 1800-tallet. De først nedskrevne beretninger om brugen af brudeslør stammer fra 1814. Med kristendommen kom rosenkransen til. Denne skulle bæres ovenpå brudens udslåede hår. Senere blev rosenkransen afløst af en guldkrans, under påvirkning af hedenske traditioner. På landet bar brudene brudeslør i form af tørrede blomster og kulørte bånd. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte også kvinderne på landet at bære de traditionelle brudeslør under vielsen.

Det første brudeslør i Danmark

Det første dokumenterede brudeslør i Danmark blev præsenteret ved Ludvig XIV's hof. Her blev den hvide brudekjole introduceres og med den det hvide brudeslør, eventuelt pyntet med en myrtekrans. Skikken bredte sig efterhånden til hele landet, og brudeslør blev mere og mere almindeligt, først i de højere klasser, siden hos den almene befolkning. I begyndelsen var et brudeslør typisk fremstillet af silkeflor, men det blev efterhånden afløst af tyl med broderier.

Hvad symboliserer brudesløret?

Brudeslør har altid symboliseret renlighed og jomfruelighed. Allerede hos de græske gudinder var brudeslør et tegn på jomfruelige dyder. Hos romerne måtte brudeslør udelukkende bæres af jomfruer. Med kristendommen blev betydningen af brudeslør bevaret. Kirken fremhævede, at brudeslør var et billede på tugt og blufærdighed, og derfor kun burde benyttes til dydige unge kvinder, der skulle giftes for første gang.

Brudesløret rives itu

Det er tradition, at brudens brudeslør rives itu, så snart parret har danset bryllupsdansen. Traditionen stammer fra dengang konehuen og mandshatten symboliserede ny status og var en foræring til både brud og brudgom på den store dag. Gæsterne rev brudesløret itu og gav i stedet bruden hendes nye konehue på. Ifølge traditionen gælder det om at rive et brudeslør i så mange stykker som muligt. Jo flere stykker, jo mere lykke vil der tilfælde bruden. De gæster som det lykkes at få fat i en flig af brudesløret vil også høste en del af lykken.

Helbredende virkning

Hvis et brudeslør kommer til at slæbe hen over brudgommens fødder, mens parret står foran alteret i gang med at blive viet, betyder det, at kvinden kommer til at få magten i huset. Det mente man i hvert fald dengang, de fleste traditioner omkring bryllup og brudeslør har rod. Også efter selve brylluppet, bevarede et brudeslør ifølge traditionerne en vis magi. Eksempelvis mente man, at et brudeslør havde en helbredende virkning, hvis det blev lagt på et sår eller et ømt sted på kroppen.