Kirkebryllup


Selve vielsen i folkekirken er gratis, hvorimod de udgifter, der er forbundet med pyntning af kirken og visse steder også organist, forsangere og kor påhviler brudeparret.
Man kan stadig få kordegn eller klokker til at varetage det praktiske mod godtgørelse.

Undertiden er det dog brudeparrets venner eller familie, der sørger for udsmykningen. Mange har i forvejen ladet teksterne til de salmer eller sange der skal synges , trykke i et lille hæfte. På omslaget står brudens og brudgommens navn, dato og årstal. Hæftet overrækkes gæsterne ved ankomsten, eller de kan på forhånd være delt ud og ligger parat på bænke og stole.