6 vigtige accessories til brudgommen


Til brylluppet, som må siges at være en af livets vigtigste dage, er der enormt mange forberedelser, som kræver ens opmærksomhed. Af den grund kan de mindre detaljer desværre blive overset fra tid til anden. Det betyder dog ikke, at de er ligegyldige. Tager vi udgangspunkt i tøjet til brylluppet, er der 6 vigtige accessories til brudgommen, som kræver opmærksomhed på et højere plan. Det er nemlig vigtigt, at brudgommens outfit er lynende skarpt.

1.png

 I denne artikel er der taget udgangspunkt i et blåt jakkesæt til brylluppet, hvor accessories hænger sammen med hinanden og i øvrigt komplementerer det primære tekstil, nemlig jakkesættet. Kort sagt er farverne på ingen måde vejledende. Det vigtigste er blot, at du vælger nogle flotte accessories, der passer til dit jakkesæt.

Et blåt jakkesæt til brudgommen er tidens hotteste outfit til dagen, hvor kærligheden til sin udkårne skal foreviges. Følgende 6 accessories til brudgommen hænger derfor også sammen med de obligatoriske brune herresko forneden. Det er i øvrigt helt op til brudgommen, om han vil have en vest inden under blazeren. Det er nemlig ikke alle mænd, der klarer sig lige godt i en vest. Alle 6 accessories forhandles af TrendHim.dk.

 

Elegant lommeur til brudgommen

 2.png

Uret er almindeligt kendt, som den vigtigste accessory til mænd. Derfor er det også vigtigt, at brudgommen er i stand til at vise omverdenen, at tiden går rigtigt godt endda. Det kan eksempelvis demonstreres med et flot lommeur i sølv, som er et spændende alternativ til det traditionelle håndledsur. Et lommeur komplementerer ligeledes en velklædt brudgom fremragende.

 

Elegante og unikke manchetknapper

 3.png

Som reference til lommeuret ville det være oplagt at vælge manchetknapper i delvist samme materiale og farve. Her er det en kombination af forkromet sølv, der matcher lommeuret, med brunt flettet læder, som hænger sammen med de brune herresko. Det er både elegant og unikt.

 

Klassisk lækker kortholder i læder

 4.png 

 Rigtigt mange mænd bærer rundt på en tyk mursten af læder og her tales der naturligvis om tegnebogen.  Det går ikke og slet ikke til brylluppet. Selvom det er dagen, hvor du skal giftes, har du garanteret stadig pungen på dig. Ejer du derfor ikke allerede en klassisk lækker kortholder som denne, bør du altså anskaffe dig en. Det er ikke pænt at have en tung og tyk pung siddende i blazerens inderlommen eller, Gud forbyde, buksernes baglomme. Skil dig af med unødvendige kort og drop mønterne. I virkeligheden har langt de fleste kun brug for kørekort, kreditkort, sygesikring og et enkelt eller to mere. Hold det enkelt.

 

Om kortholderen er brun, sort eller blå har ikke den store betydning, men hvis du skal have et blåt jakkesæt på til brylluppet, kan du ligeså godt vælge den brune.

 

Nydeligt brunt bælte til det blå jakkesæt

 5.png

 Som oftest har brudgommen et bælte på. Her kunne han passende vælge et brunt af slagsen, når nu jakkesættet er blåt. Det er vigtigt, at sådan et bælte er smalt, da brede bælter gør brudgommen mindre slank. Derudover er det også vigtigt, at bæltet er stilrent og klassisk. Omvendt behøver bæltet heller ikke være kedeligt, hvor ovenstående eksempel balancerer perfekt her imellem.

 

Blomstret slips i en toneangivende blå

 6.png

  

Det er ingen skam at skille sig ud fra de formelle linjer, hvad angår brudgommens mundering. I stedet for et neutralt og kedeligt slips kunne brudgommen sagtens vælge et blomstret slips for at tilføje et skvæt liv og glade dage til outfittet. Og sådan et slips ville hænge perfekt sammen med en flot paisley lommeklud af følgende karakter.

 7.png

Det gør ikke noget, at mønstret ikke er identisk. Hvis bare den toneangivende farve nogenlunde er den samme, bevares den røde tråd nemlig i outfittet.

Med sådanne 6 accessories kan brudgommen være stensikker på, at bruden siger 'ja tak' i kirken.