Værd at vide om bryllupsinvitationer
Hvordan og hvornår?
En af de første opgaver i bryllupsplanlægningen er bryllupsinvitationer. Man siger som tommelfingerregel, at bryllupsinvitationer skal sendes ud cirka tre måneder før brylluppet. Holder I jeres bryllup om sommeren, bør I være endnu tidligere ude for at undgå, at jeres gæster har booket ferierejser på dagen. Hvordan jeres bryllupsinvitationer skal udformes og forfattes afhænger både af brylluppets stil, jeres smag og ikke mindst jeres budget. Man kan spare rigtig mange penge ved selv at lave sine bryllupsinvitationer. Til gengæld kan det også være et stort arbejde, som måske ender med ikke at være pengene værd, hvis I ikke er helt tilfredse med resultatet. Her på siden kan I læse meget mere om bryllupsinvitationer.
Save-the-day kort
Husk at sende jeres bryllupsinvitationer ud i god tid. Både I og jeres gæster vil føle ærgrelse, hvis der er mange afbud. Er I pressede med tiden og i tvivl om, hvordan jeres bryllupsinvitationer skal se ud, kan I eventuelt sende et såkaldt save-the-date kort ud til jeres gæster. Det bliver stadig mere almindeligt at benytte sig af sådanne før bryllupsinvitationer, hvor brudeparret kan vinde tid og sikre sig, at gæsterne reserverer den ønskede dag.
Hjemmelavede bryllupsinvitationer
Hjemmelavede bryllupsinvitationer er mest personlige. De indeholder brudeparrets personlige aftryk, og så kan de oven i købet være meget besparende. Men hjemmelavede bryllupskort kan også resultere i stress og frustrationer og ende med at blive helt anderledes, end I ønskede det. Det gælder derfor om at være realistiske, når I skal beslutte jer for, hvorvidt I ønsker hjemmelavede bryllupsinvitationer eller færdigkøbte bryllupsinvitationer. Har I tiden til at lave dem selv? Har I evnerne? Er det realistisk, at I kan nå det midt i alle de andre forberedelser, eller ville det være et godt sted at købe sig til mere tid?
Færdige bryllupsinvitationer
Beslutter I jer for at købe færdige bryllupsinvitationer, er der mange valgmuligheder. I kan vælge de klassiske foldekort eller designe jeres bryllupsinvitationer online, eksempelvis på basis af et fotografi. Der findes mange firmaer, som har specialiseret sig i færdigtrykte bryllupsinvitationer, og hvor I vil få mulighed for at sætte jeres personlige præg på resultatet, selvom det ikke er jer, der laver kortene.
Teksten
Der er ingen regler for, hvad der må stå i bryllupsinvitationerne. Her har I altså frit slag til at udtrykke jer, som I vil og allerede inden festen sætte en stemning for, hvad gæsterne kan forvente sig. Det kan være, at jeres bryllupsinvitationer er udformet som digte? Som små historier? Indeholdende et særligt tema eller emne? Eller måske den klassiske, stilrene invitation uden overflødigt snak. Uanset hvad I vælger, er det vigtigt at fremhæve informationer såsom tid og sted samt frist for svar.