Bryllupssange til bryllupsdagen


En bryllupssang til brudeparret er en festlige måde at sende en sød og sjov hilsen. For nogle er det en fest at skrive en bryllupssang, mens det for andre er så stort et arbejde, at de lader andre om det. Hvad enten I vælger at skrive sangen selv eller få en sangskriver til det, bliver brudeparret glade for den gestus en sang er. Selvfølgelig skal man lytte til de brudepar, der frabeder sig bryllupssange.

Skriv bryllupssangen selv

Hvis du vil skrive sangen selv, kan du finde inspiration på internettet, hvor der er forslag til opbygning og melodier. Sæt dig ned sammen med familien eller en flok venner og skriv stikord ned om parret. I får jer sikkert et par gode grin, mens I husker på sjove episoder. Så skal I finde på en melodi til bryllupssangen, som fungerer til jeres bryllupssang. Og sidst, men ikke mindst, skal I have ordene til at passe. Det kan tage tid, men det kan også være sjov - og billigt.

Få en anden til at skrive sangen

Hvis du vælger at få en sangskriver til at skrive sangen til brylluppet til din søsters eller venindes bryllup, koster det penge. Vælger du den løsning, skal sangskriveren have stikord om brudeparret, så han eller hun har noget at gå efter. Vælger du en professionel sangskriver, kan du være sikker på, at din sang bliver på perfekte versefødder. Selv om din hjemmegjorte sang måske ikke rimer perfekt, har den noget andet, for den er skrevet med hjertet.

Glæde hos brudeparret

Der er ingen tvivl om, at en bryllupssang går lige i hjertet på brudeparret. Det er sange, de igen og igen vil tage frem og læse med smil på læben, fordi de vil minde dem om deres skønne bryllupsdag. I sangen kan de læse om deres gode sider, sjove sider og knap så heldige sider. De bedste sange er dem, hvor et kærligt dril skinner igennem. Det er altid rart at få gæsterne til at grine. Hvis en sang til brylluppet kun handler om, hvor søde og smukke brudeparret er, kan det blive en smule kedeligt.

Andre former for bryllupssange

Man kan også tage en færdig bryllupssang med til festen. Det er en let, men lidt upersonlig måde at servere en bryllupssang på. Den skal være meget sjov, hvis den skal fænge. Endelig er det også en mulighed at skrive en sang, hvor brudeparret selv skal syge en del af sangen. Det kan være ret sjovt, hvis parret er med på den slags. En sang er en god løsning, hvis man ikke er meget for at holde tale, for i sangen kan man sige det sammen. Forskellen er, at du ikke selv skal sige alle ordene, for de andre gæster er med til at synge dem.

Hvad enten du vælger en hjemmelavet eller en købt sang til bryllup, bliver bruden og gommen glade for, at du vil hylde dem med en sang. Find ud af, hvilken løsning der passer bedst til dig og få skrevet en sang, der passer til dem, I fejrer.