Valg af dansemusik
Musikken spiller en stor rolle under bryllupsfesten. Et godt band der spiller levende dansemusik kan virkelig sætte gang i festen og dansen. Men en DJ eller Jukebox kan også være gode alternativer.
Det tager tid at finde det rigtige danse- og festmusik til Jeres bryllup. Start minimum et halvt år i forvejen med at undersøge markedet. De bedste bands og DJ's bliver booket hurtigt så det gælder om at være tidligt ude. De mest almindelige leverandører af dansemusik er:
Band
Et godt band der spiller levende musik kan virkelig sætte gang i festen og dansen. Det er en god idé at vælge et band, der spiller forskellige typer af dansemusik, så det tiltaler flest mulige gæster. Regn med at et godt band koster mellem 8.000 og 15.000 kr. for aften (2-4 timer). Prisen varierer selvfølgelig alt efter bandets størrelse og popularitet.
Discjockey
Hyrer man en discjockey (DJ) så slipper man for selv at holde styr på dansemusikken. DJ'en er ofte et billigere alternativ end et live band, men det er vigtigt at man vælger en erfaren DJ til sit bryllup. Prisen for en dygtig "bryllups-DJ" ligger mellem 3.000 og 5.000 kr. for en aften. Giv evt. DJ'en nogle musikønsker at arbejde udfra, så går I ikke helt galt i byen.
Jukebox
Endelig er der også mulighed for at leje en jukebox til din bryllupsfest! Dette er en herlig måde at få gang i festen og der er noget for enhver smag - ofte mere end 1500 numre i genren rock, pop, jazz, blues, disco, m.v. Priserne starter ved 1200,- incl. moms.